www.skatlet.dk
 
  

Livets love og regler


  • Kø-reglen:
    Den anden kø er altid hurtigere.

  • Loven om ordets magt:
    Så snart du nævner noget ..
    .. hvis det er godt, forsvinder det.
    .. hvis det er dårligt, sker det.

  • Den ikke-reciprokke lov om forventninger:
    Negative forventninger forårsager negative resultater.
    Positive forventninger forårsager negative resultater.

  • Murphy's lov om selektiv tyngdekraft:
    Et objekt vil falde således, at det gør mest skade.

  • Tilføjelse til Myrphy's lov om selektiv tyngdekraft:
    Chancen for, at et stykke brød lander med smørsiden nedad, er ligefrem proportional med tæppets værdi.

  • Loven om teorier:
    Hvis kendsgerningerne ikke passer til teorien, må denne laves om.

  • Loven om store problemer:
    Inden i ethvert stort problem kæmper et lille problem for at slippe ud.

  • Type-observation:
    Der er to typer af mennesker: Dem, som deler mennesker op i to typer, og dem, der ikke gør.

  • Loven om ure:
    En mand med et ur ved, hvad klokken er. En mand med to ure er aldrig sikker.

  • 90-90 pct. reglen om arbejdsopgaver:
    De første 90% af opgaven tager 90% af tiden, og de sidste 10% tager de andre 90%.

  • Loven om renhed:
    For at noget skal blive rent, må noget andet blive snavset.

  • Tilføjelse til loven om renhed:
    .. men du kan gøre alting snavset uden at gøre noget rent.

  • Loven om søgning:
    Det første sted, du leder efter noget, er det sidste sted, du forventer at finde det.

  • Søgningens lov:
    Du kan altid finde det, du ikke leder efter.

  • Loven om optimisme-pessimisme:
    En optimist tror, vi lever i den bedste af alle tænkelige verdener. En pessimist frygter, det er sandt.

  • Negleklipningsloven:
    Når du klipper dine negle, vil du få brug for dem en time senere.

  • Grundsætning vedr. konklusioner:
    En konklusion er på sin plads, når du er træt af at tænke.

  • Loven om svære opgaver:
    Hvis du er i gang med en svær opgave, så giv den til en doven mand. Han vil finde en nem måde at løse den på.

  • Loven om kurser:
    Hvis kurset har plads til X antal kursister, vil du tilmelde dig som kursist nummer X+1.

  • Patient-principper:
    Bare fordi din læge kender navnet på din sygdom, betyder dette ikke, at han ved, hvad det er.

  • Garantiloven:
    Hvis garantien på et produkt er 2 år, vil produktet gå i stykker efter 2 år og 1 dag.

  • Regel om pudsning af glas:
    Pletten, du forsøger at skrubbe af, er altid på den anden side af glasset.

  • Relativitets-loven:
    Et minuts længde afhænger af, på hvilken side af badeværelsesdøren du er.

  • Eksamenslovene:
    Sandsynligheden er størst for, at du kommer op i det, som du har læst mindst på.
    Jo mere du læser på noget, desto mindre er chancen for, at du bliver hørt i det.
    Jo bedre du er forberedt, desto større er chancen for, at du bliver syg.

  • Definition på en ekspert:
    En ekspert er en person, som undgår de små fejl til fordel for de kæmpestore brølere.

  • Instruktionsbogens lov:
    I en brugsanvisning er den vigtigste oplysning udtrykt på den mindst forståelige måde.

  • Livets lov:
    I dag er det den første dag i resten af dit liv.
    I dag er det den sidste dag i første del af dit liv.
    Lev hver dag, som var det din sidste, og du vil en dag få ret.

  • Kajs lov:
    Man finder aldrig en bortkommet genstand, før man har genanskaffet den.

  • Udsalgsloven:
    Ligegyldigt hvor længe man leder efter et godt tilbud på en given vare, så kommer den på udsalg ugen efter, at man har købt den.

  • Loven om børn:
    Børn på bagsædet forårsager ulykker.
    Ulykker på bagsædet forårsager børn.